Vi lever i En tung kold og ond verden/ Skeletter i skabet, byrden, du må bære den/ Du kryber sammen under dynen foragter smerten/ Frygter et besøg fra bordelværten Ville ønske du ku stikke af og blive en glad pige/ Men du er bange og vil ikk tilbage til den krig/ Der rev der midt over, slog dig ihjel indeni/ Flygtede fra et helved for at blive fri/ Endte op i et helvede som slave i anarki/ En hverdag med pik og vold var hva det sku bli Mange tunge tanker alt for mange ting at sige/ Men alt på hendes læber er stønnen og skrig Hårde tider, koldt hjerte, benægtelse og smerte / Tænker på sine børn, det skær i hendes hjerte/ Men de har hendes pas og liv i deres hænder/ Selvmordstanker vinder når hun indebrænder/